Winter Brothers is competing in the new talent grand pix and copenhagen pix festival. More here:
'Vinterbrødre' vækker helt ud i sin titel sælsomme billeder. Islandske Pálmason har med sin danske spillefilmsdebut skabt en film uden for tid og sted. Den udspiller sig på et kalkværk, hvor støvet farver alt gråt, hvor omverdenen ikke trænger ind, og hvor nat og dag synes at smelte sammen. For os, som for brødrene Emil (Elliot Crosset Hove) og Johan (Simon Sears), der bor, arbejder og lever sammen i dette støvede helvede. Pálmason tænker lige så meget i billeder og lyd som i plot. Fortællingen er æterisk som en drøm og samtidig særdeles fysisk. Beskidt og nøgen, som brødrene er det i et uforglemmeligt slagsmål. 'Vinterbrødre' er hævet over elementerne. Hverken varm eller kold, god eller ond. Men dirrende nærværende, vild og uafrystelig. Dansk film har higet efter et værk som dette.